Statens Kunstfonds indkøbs- og deponeringsordning
Formålet med Statens Kunstfonds indkøbs- og deponeringsordning er dels at støtte nulevende kunstnere og dels at give borgerne i hele landet mulighed for at møde kunst på et højt kvalitativt niveau. Det er dette dobbelte formål, som er bærende for ordningen.
Brug kunsten!
Bag Statens Kunstfonds indkøbs- og deponeringsordning ligger et ønske om at vække interesse for samtidens kunst hos et bredt udsnit af befolkningen. Kunsten skal ud til borgere i hele landet, dér hvor de færdes i deres dagligdag. Kunst kan være med til at sætte debat og følelser i gang, den kan give nyt perspektiv på vores samtid, ny viden og nye indtryk. For at komme så mange mennesker som muligt til gode, stilles de indkøbte værker derfor til rådighed via deponering på steder, hvor mange mennesker færdes, hvor folk lever, uddannes og virker. Det skal være muligt at opleve god kunst, hvad enten du tager på arbejde eller i skole, besøger det lokale kulturhus eller bibliotek, eller har ærinde hos et af landets hospitaler, retsbygninger, kommunen eller en af de statslige styrelser.
Rundt omkring i det danske samfund pågår der med andre ord lige nu én stor kunstudstilling, fordelt på ca. 700 forskellige offentlige bygninger og institutioner. Tanken er at skabe kunstoplevelser for alle – også for dem, som ikke selv aktivt opsøger kunsten på landets gallerier, museer og kunsthaller.
Alle statslige, regionale, kommunale eller andre institutioner, der er tilgængelige for offentligheden, kan ansøge om deponering af kunstværker fra Statens Kunstfond.
Den gode deponering
Med kunsten følger et ansvar. Der lægges vægt på, at en deponering kun delvist foretages ud fra institutionens behov for kunstnerisk udsmykning. Modtagerinstitutionens opgave er i højere grad at agere ramme for mødet mellem samtidskunsten og brugerne.
En vellykket deponering er, når kunsten bliver en del af institutionen. Mange steder er kunsten med til at forme oplevelserne i og af institutionen – den giver stedet identitet og kunstnerisk profil.
Judit Ström
Nina Kleivan
Kehnet Nielsen
Jes Fomsgaard
Anne Lass
Torben Ebbesen
Anna Sørensen
Kristofer Hultenberg
Peter Linde Busk
Inge Ellegaard
Christian Schmidt-Rasmussen
Anne Fløche
Lene Bødker
Ane Christensen
Christian Vind
June Pilaiporn Pethrith
Anders Reventlov
Knud Odde
Toni Larsen
Statens kunstfond, møde og fernisering 012red.jpg (133557 byte) Statens kunstfond, møde og fernisering 011red.jpg (159237 byte) Statens kunstfond, møde og fernisering 010red.jpg (105873 byte)
Statens kunstfond, møde og fernisering 009red.jpg (72098 byte)
Statens kunstfond, møde og fernisering 008red.jpg (82400 byte)
Asmund Havsteen-Mikkelsen
Om kunsten
Det er Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg og Statens Kunstfonds Kunsthåndværk- og Designudvalg, som løbende køber ind for Statens Kunstfond. Indkøbene sker på baggrund af udstillingsbesøg i hele landet, hvor udvalgene som regel erhverver færdige værker. De har dog også mulighed for at bestille værker hos kunstnere.
De indkøbte værker består af alt fra maleri, skulptur, grafik, tegning, fotografi, videokunst og installationskunst, til kunsthåndværk og design. Det afgørende kriterium for en erhvervelse er, at værket er af høj kunstnerisk kvalitet, og at de indkøbte værker afspejler bredden og mangfoldigheden i den samtidige kunstproduktion. Hensigten er, at indkøbene skal gøre fyldest for det nutidige kunstlandskab, både hvad gælder geografi, værktyper og kunstnerisk udtryk.
Fakta
Statens Kunstfond har eksisteret siden 1964. De første billedkunstneriske indkøb i fondets regi blev foretaget i 1965. Fra 1970 omfatter indkøbene også kunsthåndværk og design. Siden 1965 er der i alt foretaget over 10.000 værkindkøb. Heraf er hovedparten – ca. 8.000 – foretaget inden for billedkunst.
Det er Statens Kunstfonds Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg og Statens Kunstfonds Kunsthåndværk- og Designudvalg, der står for kunstindkøbene. Hvert tredje år skifter de kunstkyndige tremandsudvalg sammensætning. Det er op til de enkelte udvalg at afgøre, hvordan de bedst forvalter deres midler, der deles mellem legater til kunstnere, præmieringer og indkøb. Beløbet, der årligt bliver brugt på kunstindkøb, varierer derfor.
I 2009 blev der købt billedkunst, kunsthåndværk og design for i alt ca. 4,5 mill. kr., hvilket svarede til ca. 12 % af udvalgenes samlede finanslovsbevilling. Det Billedkunstneriske Indkøbs- og Legatudvalg indkøber for ca. 3,5 mill. kr., mens Kunsthåndværk- og Designudvalget indkøber for ca. 1 mill. kr.
I gennemsnit bliver der årligt købt ca. 200 nye værker, som herefter bliver fordelt blandt danske institutioner på baggrund af ansøgning. Statens Kunstfonds indkøbs- og deponeringsordning administreres af Kunststyrelsen.
Hvad er en deponering?
· En deponering er et langtidslån, hvor statsligt indkøbte kunstværker stilles til rådighed for statslige, regionale, kommunale eller andre institutioner, der er tilgængelige for offentligheden.
· Deponeringer har en løbetid på ti år.
· Kunstværkerne skal placeres, så værkerne kan ses af mange – typisk på fællesarealer som forhal, kantine, mødelokaler og gangarealer.
· Ti år efter værkernes indkøbstidspunkt foretages en museal vurdering af værkerne. Særlig museumsrelevante værker anbringes på statslige og statsanerkendte kunstmuseer.
· De værker, der ikke overdrages til kunstmuseer efter ti år, forbliver på de institutioner, hvor de er deponeret.
· I særlige tilfælde, hvor der er tale om f.eks. lukning eller omorganisering af institutionen, kan kunsten returneres til Statens Kunstfond inden udløbet af de ti år.