GRAFISKE VÆRKER fra “Atelier Bo Halbirk, Paris

21. april – 21. maj, 2017

INTERNATIONAL GRAFIK

 

“‘ATELIER BO HALBIRK”

Er en kulturel, nonprofit organisme, grundlagt i 1992 på privat initiativ af Bo Halbirk.

Formålet med foreningen og værkstedet er:
– At give kunstnere, der arbejder med grafik, mulighed for at eksperimentere med alle områdets muligheder( tre raderpresser, en i meget stort format,en lithografisk og en typografisk presse)
– At skabe en kulturel udveksling på tværs af landegrænser
– At bevare de oprindelige tryk-teknikker, så som stentryk, blysats og kobberradering
Atelierets aktiviteter omfatter blandt andet:
– Samarbejde med lignende atelierer verden over, i øjeblikket femten; jævnligt med Danmark, Argentina, Spanien, Tyskland, Kroatien og Luxembourg
– Fælles projekter skabt af kunstnere fra forskellige lande, f. eks. internationale kunstmapper med flersprogede tekster
– Udveksling af værker kunstnerne imellem
– Fælles udstillinger i Frankrig, Belgien, Tyskland, Danmark………
– Udveksling af erfaringer om grafik og kunst gennem symposier og arbejdsophold etc.
Atelierets baggrund:
I 1986 startede en gruppe kunstnere, residenter på “La Cité Internationale des Arts” i Paris, et samarbejde i Citeen’s “Atelier Collectif de Gravure”. Bo Halbirk var en del af gruppen, der hovedsageligt arbejdede med udgivelser af kunstmapper, i hvilke kunstnere fra hele verden deltog. Desuden arrangeredes udstillinger inden for Cité des Arts’ regi, men også internationalt.
I 1992 åbnede atelieret for denne eksisterende basisgruppe. Siden har adressen været 80-82 rue du Chemin Vert i det 11. arrondissement i Paris, hvor Bo Halbirk havde lejet lokaler og installeret presser.
Det var her, vores aktiviteter begyndte at tage form. Jævnligt „åbne døre“ udstillinger i atelieret, udstillinger i: Danmark, Agentina, Brasilien, Kroatien, Belgien, Grækenland.Kina, Luxembourg, Tyskland, Frankrig. Ofte fulgt af seminarer med kunstnere i disse lande.
Disse samarbejder har givet inspiration til oprettelse af andre værksteder med den samme struktur som det i Chemin Vert; for eksempel oprettede vi et værksted i Luxembourg by „Empreinte“…med en gruppe luxembourgske kunstnere.
I samarbejde med byen Vrbnik, og Zagrebs kunstakademi og kunstneren Stanislav Marijanoviç oprettede vi “Vrbniska Grafiska Akademija” på øen Krk i Adriaterhavet, Kroatien.


Og sidst et grafik-værksted i Kirsten Kjærs Museum Nordjylland. Med disse har vi stadigt samarbejde.
Atelieret ændrede i 2004 sin status og udvidede sine aktiviteter med et Artothéque (grafikbibliotek) som aktivt arbejder med udlån af grafik til private og udstillinger i større firmaer. Denne nye forening har fået navnet:
“Association Atelier de Gravure Bo Halbirk / Arthothèque à Fleur d’Encre”